Kriminologiske faktorer

Kriminologiske faktorer[1]

Statiske risikofaktorerDynamiske risikofaktorer
 Alder KønTidligere kriminalitetSvag begavelseAnden etnisk herkomst end dansk UddannelseBeskæftigelseMisbrugLav selvkontrolHøj impulsivitetLav empatiADHD-lignende symptomerOpvækstvilkårPlacering i institutionKriminalitet blandt forældreneForældrenes uddannelse & beskæftigelseTidligt moderskabBoligforholdKammerater & sociale relationer 

Indholdsfortegnelse

HØJRISIKOFAKTORER

Køn:

Alder

Lav selvkontrol

Høj impulsivitet

Manglende empati

Barnets familiemæssige opvækstvilkår

Skolen

Isolering / Antisociale venner

I forbindelse med grupperinger

Anden etnisk herkomst end dansk

MIDDELRISIKOFAKTORER

Skolen

Forældrenes uddannelse

Familie

Børnesag

Intelligens

Psykiatrisk diagnose/lidelse

Socioøkonomiske forhold

LANGT FRA ALLE BØRN OG UNGE I RISIKO BLIVER KRIMINELLE

Følgevirkninger

BESKYTTELSESFAKTORER

Højrisikofaktorer

Køn:

Det at være dreng udgør en højrisikofaktor. Ligeledes er der en stærk sammenhæng med alder, idet det især er drenge i alderen 15-24 år, der begår kriminalitet, hvorefter risikoen falder med årene.

Alder

Unge er tre gange så hyppigt repræsenterede i det strafferetlige system, som de er i befolkningen. Desuden er risiko for recidiv også størst i aldersgruppen 15-25 år især centrereret omkring årene 18 og 20 år, hvor et studie viser, at 38 pct. recidiverer i Danmark.

Lav selvkontrol

Lav selvkontrol er knyttet til karaktertræk som risikosøgende adfærd, selvcentrering og ringe kognitive færdigheder, og disse karaktertræk nævnes også ofte som selvstændige risikofaktorer.

Høj impulsivitet

Hænger sammen med lav selvkontrol – har en generel dårlig egen regulering. Og kommer til at hænge på dårlige oplevelser. 

Svært ved at 

  • Styre og hæmme impulser – gør lige det, der falder barnet ind. 
  • Styre temperamentet – når der stilles krav eller der er andre planer end det barnet har.

Manglende empati

  • De bekymrer sig ikke om dig
  • De er ikke følsomme
  • De stoler ikke på andre
  • Det er svært for dem at tro på andres følelser
  • De er ikke medfølende

Mennesker, der mangler empati, er virkelig uinteresseret i andre. De er ikke i stand til at sætte sig slev i andres sted eller forstå, hvordan de tænker og føler[2]. Barnet kan have svært ved at forestille sig, et andet menneske kan tænke anderledes om en situation, end de selv[3].

Barnets familiemæssige opvækstvilkår

Barnets familiemæssige opvækstvilkår spiller også en væsentlig rolle, og herunder udgør forskellige forhold højrisikofaktorer. 

  • Unge, som selv er blevet udsat for vold og mishandling af fysisk og/eller psykisk karakter, er særligt udsatte.
  • Unge som er udsat for forældrenes konflikter og har haft forældre med dårlige forældreevner er højrisikofaktorer. 

Beskyttende faktor:Hvis barnet er i stand til at knytte kontakt til gode voksenmodeller i tilfælde af, at forældrene ikke selv er i stand til at give barnet omsorg og støtte.

Skolen

Det at have haft mange skoleskift eller kun at have grundskoleuddannelse er højrisikofaktorer. 

Beskyttende faktor:Uddannelse generelt en faktor, der på mange områder er forbundet med forbedrede livschancer. Uddannelse er en af de allervigtigste beskyttende faktorer.

 

Isolering / Antisociale venner

Især i ungdomsårene har omgangen med kriminelle eller antisociale venner også stor betydning. De børn og unge, som begår mest kriminalitet, også er dem, der tilbringer mest af deres fritid sammen med kammerater i gademiljøet. Antisociale børn finder desuden ofte sammen med børn med tilsvarende problemer, hvilket kan medføre en eskalering af problemadfærden. 

En sådan “smitte”- effekt kan også ses mellem udsatte unge på institutioner. Her risikerer de unge i kraft af hinandens selskab at udvikle en negativ ungdomskultur, som præges af antisociale attituder og adfærd, hvorfor det at bo på en institution betragtes som en risikofaktor. 

Omvendt er det dog også en risikofaktor, hvis barnet/den unge mangler sociale relationer.

I forbindelse med grupperinger

I forbindelse med unge i kriminelle grupperinger er det interessant, at sandsynligheden for at begå kriminalitet i grupper ikke ser ud til at være påvirket af de unges forhold til deres forældre eller skole, selvom det ellers er forhold, der klassisk forbindes med risikoen for at begå kriminalitet. 

Unge i kriminelle grupperinger er karakteriserede ved at have mange venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler, 

  • at færdes i høj-risiko-miljøer, 
  • at have forældre, som holder ringe opsyn, 
  • samt at have svage prosociale værdier (dvs. ikke at tage afstand fra norm- og regelbrug). 

Hvad de unge laver i fritiden, hvem de er sammen, og hvor de færdes, ser med andre ord ud til at betyde mere for deltagelse i kriminelle grupperinger end de unges selvkontrol, moral samt forholdet til forældrene og skolen.

Anden etnisk herkomst end dansk

Endelig peger statistikken på, at det at have en anden etnisk herkomst end dansk også er en højrisikofaktor blandt unge, både i forhold til at begå kriminalitet og være medlem af en kriminel gruppe. Hvis den unge tidligere har begået kriminalitet udgør det desuden også en højrisikofaktor.

Middelrisikofaktorer

Skolen

Det er en højrisikofaktor at have haft mange skoleskift, mens det klassificeres som en middel risikofaktor at have droppet ud af skolen og at trives dårlig i skolen. Også arbejdsløshed har en middelstærk relation til kriminalitet, hvorimod det ikke at være i gang med en uddannelse er en lavrisikofaktor.

Forældrenes uddannelse

Forældrenes uddannelse spiller også en rolle for udvikling af kriminalitet, om end SFI kategoriserer dette som en lavrisikofaktor sammen med den faktor, at moderen fik børn meget tidligt, og at forældrene har et misbrug eller dårligt psykisk helbred. 

Derimod spiller det en større negativ rolle, hvis forældrene står uden for arbejdsmarkedet. Også det at have kriminelle forældre, og herunder især en mor der har været straffet, er påvist som en risikofaktor.

Familie

På det familiemæssige område er det at have oplevet vold i hjemmet, have forældre, der er skilt, have antisociale forældre og at have en dårlig relation til og kommunikation med forældrene alle middel risikofaktorer.

Moderen er straffet en højrisikofaktor, mens det, at faderen er straffet, er en middel risikofaktor.

Beskyttende faktor:Omvendt kan omsorg og positiv opmærksomhed fra forældrene med klare rammer mindske risikoen for udvikling af kriminel adfærd. Også det, at begge biologiske forældre bor sammen, kan være en beskyttende faktor.

Børnesag

I forbindelse hermed ses også en forhøjet risiko for børn og unge, der er blevet omfattet af en børnesag, hvor kommunen enten har anbragt barnet uden for hjemmet eller bevilget forebyggende foranstaltninger på baggrund af bekymring for barnets udvikling. 

Intelligens

En række studier har desuden påvist sammenhæng mellem kriminalitet og henholdsvis aggressiv adfærd og svag begavelse, selv når der kontrolleres for alder og socioøkonomiske forhold. 

Hertil skal dog tilføjes, at et engelsk studie påviste, at kun en tredjedel af de drenge, der i 8-10 års alderen scorede lavt på en intelligenstest, udviklede kriminel adfærd. Hyppigheden i forhold til de øvrige drenge i undersøgelsen var dobbelt så stor, men langt størstedelen af de svagt begavede var altså ikke i risiko for at blive kriminelle. 

Rapporten konkluderer desuden, at lav intelligens ikke er så stærk en prædikator for udvikling af kriminel adfærd som fx kriminalitet blandt forældrene eller risikoadfærd blandt børnene. 

Det kan diskuteres, hvorvidt svag begavelse er en statisk eller dynamisk faktor, da det i nogle tilfælde kan påvirkes af forhold under graviditeten og de første barneår. Her har vi dog valgt at medtage den som en statisk risikofaktor, da intelligens i de fleste indsatser, som sætter ind efter graviditeten, ikke er en faktor, der kan ændres på.

Psykiatrisk diagnose/lidelse

Generelt ses også en sammenhæng mellem anholdelse for kriminalitet og et dårligt psykisk helbred. Således kunne en dansk undersøgelse af 100 varetægtsfængslede 15-17 årige påvise, at 69 pct. af dem havde en psykiatrisk diagnose. I 41 pct. af tilfældene var der desuden inkluderet et stofmisbrug

Der er dog uenighed om, hvor stærk sammenhængen mellem psykiatriske lidelser og kriminalitet er, mens der ofte peges på en stærk sammenhæng mellem misbrug of kriminalitet.

Socioøkonomiske forhold

Det spiller også en rolle hvilket område, man bor i og hvor mange penge man har, også en rolle. Det at bo i udsatte områder med ringe social kontrol og sammenhængskraft, samt at være fattig er således to lavrisikofaktorer.

Langt fra alle børn og unge i risiko bliver kriminelle

Forskningen finder en klar sammenhæng mellem omfanget af risikofaktorer og kriminalitetsrisikoen, således at jo flere risikofaktorer der er, desto større er sandsynligheden for kriminalitet. 

Afsluttende er det dog vigtigt at understrege, at forskningen både peger på eksistensen af risikofaktorer, men også peger på, at risikofaktorer på ingen måde er determinerende for udvikling af kriminel adfærd hos børn og unge. 

Således skal risikofaktorer forstås som forhold, hvorom det kan dokumenteres, at de er forbundet med en statistisk øget forekomst af kriminalitet. Hvorvidt og i hvilket omfang et barn eller en ung borger vil blive påvirket af en risikofaktor afhænger af flere forskellige omstændigheder, herunder individets egen modstandsdygtighed. 

Langt fra alle børn og unge, der kan kategoriseres som værende i risikogruppen for udvikling af kriminel adfærd, bliver altså kriminelle. 

Følgevirkninger

Det er vigtigt, at de indsatser, der tilbydes udsatte børn og unge, ikke har følgevirkninger, der kan påvirke unge, som ellers aldrig ville have udviklet kriminel adfærd i en negativ retning. Negative følgevirkninger kunne være stigmatisering og social udstødelse, der kan skubbe de unge i retningen af kriminalitet i stedet for det modsatte.

Beskyttelsesfaktorer

Generelt har forskningen ikke ligeså stort fokus på beskyttelsesfaktorer som på risikofaktorer. Nogle af de beskyttende faktorer er risikofaktorernes modpol. Eksempelvis har drenge større risiko for kriminalitet end piger, hvorfor det at være pige kan ses som en beskyttende faktor. 


[1]https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/0a54c7de-de32-4823-be84-3faeeaeba716/fdd6fb32-6dc9-4e5e-af2a-6a37ff12c156/Attachments/d34518a7-650e-4e37-8b82-56f937b0d43d.PDF

[2]https://udforsksindet.dk/folk-der-mangler-empati/

[3]https://lavuk.org/wordpress/wp-content/uploads/2016/08/Om-empatiforstyrrelser.pdf

Udgivet i Blog, Kriminologi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *