Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv i udsatte boligområder

Petersen, Kirsten Elisa, Lotte Hedegaard Sørensen, Trine Elisabeth Møbius Sørensen, og Lars Ladefoged. “Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder”. Aarhus University Library, 2019.

Rapporten, som er lavet af DPU i 2019, undersøger hvilke muligheder rummer pædagogiske indsatser i fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder for at forebygge børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og banderelaterede grupper.

I rapporten er der afsnit om:

  • Eksisterende forskning
  • Teoretisk grundlag
  • Metodisk grundlag
  • Analyse af datamaterialet

Nedstående er min kondensering af rapporten. Jeg har fastholdt rapportens tre centrale analytiske temaer: kontekstens betydning, dobbeltopgaven – inkluderende indsatser og de unges stemmer.

Kontekstens betydning

Rapporten kommer frem til, at de strukturer og vilkår, det vil sige den kontekst, som børn og unge vokser op under, har betydning for deres udvikling og trivsel – som Bourdieu beskriver det, så er der kontekstafhængige betingelser og muligheder. I udsatte boligområder møder de unge kriminalitet og kriminelle unge, venner.

Der er en voksen forskning ift., hvordan dine livschancer bliver påvirket, når du vokser op i udsatte boligområder. Dette gælder for eksempel for det rapporten kalder områdeorienteret forskning, som undersøger hvilke kontekstuelle mekanismer, der har indvirkning på beboernes livschancer. I Danmark er der en særlig fokus på, naboeffekterne.

Ghetto-begrebet betyder adskillelse og har et negativt og stigmatiserende omdømme, som skaber negative forventninger både i og til området og dets beboere. Wacquant skriver, det fysiske rum bliver nemt til mentale strukturer. I et udsat område kan der nemt udvikle sig en ligegyldighed og en modmagt til den ekskluderende kontekst. Denne stigmatisering påvirker mulighederne for inklusion og eksklusion i det samfundsmæssige og kulturelle sociale rum.

Det vil sige, at rapporten understreger, at vi skal have øje for, at det nødvendigvis ikke er de unge, det er galt med, men i højere grad fokus på, de de strukturer og vilkår, de vokser op under, som gør at de befinder sig i udsatte positioner og i risiko for sociale eksklusionsprocesser. Rapportens afsæt er, at der er et dialektisk samspil mellem de unge, og deres omgivelser. De unges motiver, følelser og handlinger foregår i et samspil og med mulighed for at komme til deltagelse i hverdagslivet – kulturhistorisk tradition.

Dobbeltopgaven – Inkluderende indsatser

Ovenstående perspektiver er med til, at klubberne i udsatte boligområder har en dobbeltopgave. Klubber i udsatte boligområder står med en opgave, hvor de både skal skabe rammerne for almindelige klubaktiviteter, men også skal håndtere unge, der er sårbare og udsatte i forhold til udvikling og deltagelse i skolen og bevægelse ind i kriminalitet og banderelaterede grupperinger.

Klubberne skal håndtere, at der i området er unge, der begår kriminalitet og lever på gaden og er i en form for præbandefase. Denne præbandefase er kendetegnet ved, at de unge (særligt drengene) i alderen 12-14 år bevæger sig rundt på gaden og laver forskellige former for kriminalitet, hvor de oplever at få venner og har et sted at høre til. De unge har skarpt skåret to veje at gå enten bliver de kriminelle (i den lokale bandegruppering) eller passer de skolen og klare sig. Implicit i begge valg ligger der nogle konsekvenser. Det er en særlig vigtig periode for klubberne. Det er her de skal række ud efter de unge. Jo tidligere klubberne får fat i de unge jo bedre.

Det vil sige, de ud over almindelige klubaktiviteter skal forebygge sociale eksklusionsprocesser og øge mulighederne for, at børnene/de unge bliver inkluderet i det omgivende samfund, uden for boligområdet.

I de inkluderende indsatser skal fokus være på, det som brobygger til det almene samfund, det som giver mulighed for deltagelse. Her er det særligt brobygning til skole, uddannelse og beskæftigelse. I praksis kunne det være lektiehjælp, tilstedeværelse på skolerne. Grundlæggende handler det om at skabe et motiverende rum for udvikling. Det handler dog også om at give mulighed for udvikling af samfundsviden. De unge skal vide noget om det, der sker ude i verden – uden for det udsatte boligområde. Grundlæggende skal indsatserne være kompetencegivende frem mod uddannelse.

I dette arbejde bliver den positive relation mellem ung og voksen afgørende. Dette gælder måske særlig i udsatte områder. Gode og respektfulde relationer er grundlaget for, at pædagogerne kan støtte og hjælpe de unge, når de har vanskeligheder, udfordringer og problemer, de skal have hjælp til at håndtere. I relationen til de voksne får de et motiverende rum, hvor de kan udvikle deres identitet ved at lære nye færdigheder. De får relationen et rum, hvor de kan udvikle sig i positiv psykosocial retning, mestringsevner og empowerment.

De unges stemmer

Klubben deres andet hjem, hvor de føler sig trygge og et samlingssted, hvor de slipper for de kriminelle miljøer og fællesskaber. De får i klubberne et alternativ til at hænge ud på gaderne og havne i kriminalitet.

De unge giver udtryk for, at de i klubberne får adgang til fællesskaber, hvor de gør noget positivt og konstruktivt sammen. I klubben og i de fællesskaber får de muligheder for at skabe afgørende alternativer forståelser af dem selv og deres mulighed for at bevæge sig fra at være, ’ung’, ’udsat’ eller ’indvandrer’, til at være en del af det fællesskab.

Ligeledes fortæller de unge, at det også er gennem klubberne at de får mulighed for at bruge fællesskabet og sammenholdet i klubberne i andre arenaer uden for klubberne, hvor de kan få lov at afprøve sammenholdet og dem selv. Udover sammenholdt til andre unge, så fremhæver de unge også relationerne til pædagogerne. Det er i klubberne, at der er tillidsfulde relationer, som gør, at de unge kan få hjælp til ting. De unge får i klubberne opfyldt nogle af de særlige sociale og psykologiske behov, som de ikke får andre steder.

Klubberne skaber sikkerhedsnettet for, at de unge ikke bliver kriminelle, og skaber rum at de i højere grad kan fokusere på deres fremtidsmuligheder.

 

Kilde:

https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/350/232/1102-3

Udgivet i Blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.