Dannelse og bandeproblematikken

Min indgangstanker til det er: På den ene side snakker vi meget om at komme banderne til livs, men på den anden side skærer vi flittigt ned på mulighederne for at blive medborgere i det danske samfund/det omkringliggende samfund.

Jeg arbejder til dagligt med udsatte unge i og omkring bandemiljøet. Ligeledes følger jeg med i medierne omkring bandeproblematikken.

 

Ex Vollsmose har været meget i medierne pga. Black Army og en generel utryghed ved at færdes. Medierne pynter dog betydeligt på virkeligheden – men det er en anden snak. Ligeledes er der utrolig meget politisk fokus på Vollsmose og utrygheden og banderne. Politikerne vil “stå sammen mod banderne”, “indsætte militæret” osv. På mange måder giver det et indtryk af, at nul tolerance er et nøgleord – sanktioner, straf og konsekvenser. Og det pædagogiske arbejde med relationer og anerkendelse bliver skubbet i baggrunden.

Samtidig med al dette vælger politikerne at skære ned på antallet af ungdomsklubber og fritidsklubber. I stedet laver man større centrale klubber, hvor der er længere afstand. Ligeledes bliver der skåret flittigt på dagsinstitutionsområdet. Dvs de institutioner, hvor jeg tænker, der finder dannelse sted.

Børn og unge har derfor ikke muligheder for, at blive dannet, kulturelt lært, i, hvordan det danske samfund fungerer. De opbygger ikke relationer til kompetente voksne eller skaber sig et resilient netværk, der kan været et fundament og være en platform for dannelse.

De unge får ikke mulighed for at opsamle en mer-viden. Derimod får de lov at leve på gaden med de andre unge – hvor dannelse bliver en form for opsamling af kriminel / gade kapital. De unge keder sig, de skubber hinandens grænser for, hvad der er tilladt og bliver nemme at rekruttere for banderne. Påstanden om, at krig ikke er dannende – hvilke erfaringer er ikke dannende – er måske relevant her. De bliver ud fra den påstand næppe dannet ved at rende rundt på stierne i Vollsmose!

“Jeg kan ikke danne mig, jeg kan dannes”. Der ud af kan man sige, at de unge ikke bliver dannet, og får ikke mulighed for at håndtere det ustyrlige. Derimod bliver de enøjet og tunnelsynet – og de lærer ikke at styre det ustyrlige. Effekten af det kunne være, at de oplever, at det omkringliggende samfund som noget negativ og bliver en form for modborgere. De skaber et parallel samfund med bl.a. bandemedlemmer – og alt hvad det indebærer.

Ligeledes kunne en effekt være, at de udannede er ligeglade med sanktioner fra de offentlige instanser i det omkringliggende samfund, da de som modborgere bare orienterer sig mod deres eget parallel samfund.

Set fra et politisk syn, et økonomisk tunnelsyn, så er dannelse nemmere at skære væk. Dannelse er det mere, som er sværere at håndtere og konkretisere. Det er det ekstra, som ikke bare er vidensakkumulation. Ligeledes kan dannes, ud fra det uhåndgribelighed, altid angribes og anklages – dannelse er altid truet.

 

Hvordan bliver man dannet? Det handler om at gøre en dont, for at blive dannet skal der ske et arbejde. Du skal ud og have erfaringer, du skal ud og blive en anden! Disse erfaringer mener jeg, skolen kan give. Skolen giver, udover viden, mulighed for at se andre mennesker, se mulighederne i andre mennesker og adgangen til at få erfaringer med at lære, lære af andre og erfaringer med at lære at begå sig blandt andre. Du skal ud og dannes.

 

Teksten er inspireret af Anders Fogh Jensen og hans salon om dannelse.

Posted in Blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *