Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv i udsatte boligområder

Petersen, Kirsten Elisa, Lotte Hedegaard Sørensen, Trine Elisabeth Møbius Sørensen, og Lars Ladefoged. “Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder”. Aarhus University Library, 2019. Rapporten, som er lavet af DPU i 2019, undersøger hvilke muligheder rummer pædagogiske indsatser i fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder for at forebygge […]

Etnisk profilering – Oplevelser og konsekvenser af minoritetsetniske mænds møder med politiet

–    Institut for Menneskerettigheder, marts 2022 Denne tekst er en opsummering af Institut for Menneskerettigheder rapport, som er skabet på baggrund af deres kvalitative undersøgelse af – Oplevelser og konsekvenser af minoritetsetniske mænds møder med politiet.   I Danmark ser vi en tendens til at unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk oftere end etniske […]

Kriminologiske faktorer

Kriminologiske faktorer[1] Statiske risikofaktorer Dynamiske risikofaktorer  Alder KønTidligere kriminalitetSvag begavelseAnden etnisk herkomst end dansk  UddannelseBeskæftigelseMisbrugLav selvkontrolHøj impulsivitetLav empatiADHD-lignende symptomerOpvækstvilkårPlacering i institutionKriminalitet blandt forældreneForældrenes uddannelse & beskæftigelseTidligt moderskabBoligforholdKammerater & sociale relationer  Indholdsfortegnelse HØJRISIKOFAKTORER Køn: Alder Lav selvkontrol Høj impulsivitet Manglende empati Barnets familiemæssige opvækstvilkår Skolen Isolering / Antisociale venner I forbindelse med grupperinger Anden etnisk herkomst end […]

Narrativ-supervision

Jeg tilbyder supervision med afsæt i den narrative tankegang. Vigtigt for mig i supervisionen er: I oplever et rum, hvor der er tillid. I oplever mulighed for kreativitet. I får øje op for, at I allerede gør meget. I får forholdt jer til Jeres værdier og intentioner. I bliver de handlende i Jeres arbejde. I […]

Service tjek – Pædagogisk antropolog

 Hvilke måder at tale og handle på og hvilke fortællinger kan have bidraget til, at situationen er, som den er? Hvordan bidrager det positiv/negativ? Hvilke ønsker vi at holde fast i? Hvor ønsker vi at komme hen? Hvordan kan vi gøre det? Og hvorfor alt dette? Jeg ønsker at tage ud i 1-5 dage og […]

Den narrative trekant

I denne tekst vil jeg komme med et bud på, hvordan vi kan gøre arbejdet med den narrative dokumentationsform mere tilgængelig i den daglige praksis. Den narrative dokumentation med sin vægtning på detaljerne og udskrivning af begivenhederne fra afsender til modtager gør, at dokumentationen kan tage ekstra tid og det skriftelige kan blive mere omfattende. […]

Overgreb eller ej?

Dilemmaet der skabes af serviceloven. Der er situationer, hvor der er behov for omsorg, men hvor omsorgsmodtageren ikke er i stand til eller har viljen til at modtage den omsorg og hjælp og støtte, der er behov for. Hvilket kan ligne omsorgssvigt fra pædagogernes side. Af: Jesper Ibsen Larsen, 2005 Frederik er 17 år, han […]

Partnerskab som udveksling af ’gaver’

En synergieffekt. Temaet ’udveksling’ går igen, når man snakker om partnerskaber. Udveksling bliver ikke nævnt direkte, men i en indirekte form. Jeg oplever, at medarbejderne i partnerskaber har en forventning om at begge partnere skal bidrage og modtage – og dette er centralt i partnerskaber. Denne tekst stammer fra mit speciale om partnerskaber mellem organisationer. […]

Praksiseksempel på dokumentation

Jeg har i min praksis brugt det narrative perspektiv på dokumentation, når jeg har skrevet dagbøger om unge. Jeg vil give et eksempel på, hvordan forskellen mellem et excel-beskrivelse og en beskrivelse i det narrative perspektiv, kunne se ud. ”Excel-sprog” Ragner har ADHD løber rundt på gangene og er frustreret, når han får at vide, […]

At skrive i førnutid

En anden metode til at bevare kompleksiteten i personernes liv er ved at skrive i førnutid. Førnutid, bliver også kaldt fuldendt tid, og betyder indtil nu. I førnutid beskriver vi, hvordan det har været indtil nu, og ser handlingen som afsluttet, men med betydning for nu. Når vi skriver i førnutid, lover vi altså ikke, […]